Bonifacio VIII
> Leksikon Bonifacio VIII (f. 1235, 1294-1303) pave nr. 193 
 

> Velletri

Benedict Caetani kom fra Anagni i nærheden af Rom. Han blev kannik ved kirken i Agnani, siden præst i Todi , hvor hans onkel var biskop. Han studerede i Bologna og blev først i 1260’erne medlem af en pavelig delegation til Frankrig. I 1281 blev han udnævnt til kardinal af pave Martin IV og i 1290 repræsenterede har pave Niccoló IV på et kirkemøde i Paris, hvor han forsvarede pavens ret til at kritisere fx de franske biskopper. Han var medvirkende til at pave Celestine V abdicerede i 1294, hvilket gav ham mange fjender blandt radikale franciscanere, specielt da han blev valgt til pave elleve dage efter Celestines abdiktion. Efter valget til pave annoncerede han, at han ville skabe enhed inden for kristendommen, han ville skabe fred i de mange samtidige europæiske konflikter. Intet lykkedes, men han fik med velsignelsen af den nyvalgte tyske kejser (Albert af Habsburg) understreget at kejseren herskede på pavens magtgrundlag. Hans pavedømme blev den sidste store krise i relationerne mellem stat og kirke før reformationen. Med denne pave endte drømmen om det universelle pavelige kongedømme, der blev udformet under pave Innocenzo III (1198-1216). Den største politiske kamp med Frankrig begyndte i 1296. Han søgte i 1295  at skabe fred mellem Frankrig og England,

A. Lorenzetti: S. Lodovico tager afsked med Bonifacio VIII

der var ved at forberede krig og begge parter ønskede at finansiere krigen ved at lægge skat på kirken. I 1296 udsendte han en ”bulle” der truede med eks-kommunikation, hvis der blev pålagt kirken og dens personale skat uden pavens tilladelse. Den franske kong Philip IV (den smukke) ville ikke rette sig efter ”bullen”, franciscanerne anklagede pavens legimitet og den magtfulde Colonna-familie angreb paven for korruption og manglede konsultation af kardinalerne.  Han bøjede af og tillod den franske konge at opkræve skatter af kirken, hvis det var nødvendigt for statens overlevelse. I 1296 fik Bonifacio VII udgivet en stor og meget rost lovsamling ”Lieber Sextus”, der udgør et højdepunkt i dette pavedømme, men endnu vigtigere blev det, at han indførte de kirkelige jubelår for Frelserens fødsel ved at afholde det første i 1300, samtidig besluttede han at de skulle finde sted hvert 100. år. Dette skulle for fremtiden give Rom en særstilling i forhold til andre hellige byer og steder. Til dette kom, at der for første gang i adskillige hundrede år blev tilført byen enorme summer. Den bulle pave Bonifacio VIII udstedte lovede 100 års syndsforladelse til dem, som i dette år besøgte S. Pietro og S. Paolo fuori le Mura, og der forrettede en angerfuld og bodfærdig bøn.

Efter successen med det første jubelår udfordrede Bonifacio VII atter den franske konge ved at indkalde de franske biskopper til debat i Rom om ledelsen af deres kirker. Den franske konge forbød biskopperne at tage af sted, og erklærede at hans magt kom direkte fra Gud og ikke fra paven. I november 1302 udstedte paven ”bullen” Unam Sanctam, der blandt andet fastholdt synspunktet at lydighed over for paven var en betingelse for frelse, og konger var underlagt pavens magt. "For enhver menneskelig skabning er det ubetinget nødvendigt til frelse at adlyde den romerske pave". Der var ingen mulighed for kompromis, kong Philip IV lod afbrænde kopier af ”bullen” og bad den landflygtige Colonna-familie om at fange Bonifacio VII og anklage ham for sodomi, simoni, kætteri og mordet på Celestine V.

 

Bonifacio VII flygtede fra Rom til Anagni, hvor han blev stormet af tropper fra Colonna, paven flygtede og døde en måned senere i Rom. Efterfølgende var Benedetto XI pave i ni måneder, så var der konklave i 11 måneder, hvorefter Bertrand de Gor blev valgt til pave Clemente V i juni 1305. Han flyttede efter opfordring fra kong Philip IV pavestolen til Avignon i 1309.

 

På et tidspunkt hvor Rom var i en kulturel og økonomisk/politisk krise med en pavestol udsat for stort politisk tryk grundlagde Bonifacio VIII i 1303 Roms Universitet (Sapienza) i nogle bygninger i Trastevere. Universitetet flyttede i 1440 til det nybyggede Palazzo Sapienza ved Piazza Navona. Hensigten var at uddanne folk til pavestolen, men også at give nye impulser til byen.

Han lod Tomba di Cecilia Metella ombygge til en fæstning, hvorfra der kunne opkræves told på vejen til og fra Rom.

 

I "Den Guddommelige Komedie" anklager Dante Bonifacio VIII for simoni og anbringer ham i Helvede blandt dem, der har tilvendt sig kirkelige embeder på uretmæssig vis. Simonisterne er anbragt i dybe huller med hovedet nedad. Fødderne stikker op, og på fodballerne brænder der en sagte ild.

HOME.

SITEMAP.

Lej feriehus nær Rom - vil du vide mere.....  så ring  40 78 39 00  -eller email@lazio.dk

VALUTAOMREGNER    VEJFINDER    VEJRET    FLYBAGAGEREGLER    LEJ BIL    KALENDER    FORSIKRING


..TOP