En vandring
under Genzano fra Lago di Nemi til Valle Ariccia
Fra Nemisøens bred 320
m.o.h. til den tørlagte vulkansø syd for Ariccia 290 m.o.h.
Tunnelen
blev anlagt af oldtidens romere. De ønskede at holde en konstant
vandstand i Nemisøen, så bygningerne langs søbredden ikke blev
oversvømmet. Hvis vandstanden steg, som følge af megen regn, skulle
det overskydende vand ledes under bjerget til en vulkansø i nabodalen.
I
forbindelse med bjergningen af to romerske paladsskibe (Caligulas
skibe) i 1920erne, genåbnede Mussolinis arkæologer tunnelen
og lagde et stålrør ind gennem den, for at pumpe vand fra Nemisøen
væk, så det blev lettere at få skibene bjærget.
Indgangen
til tunnelen ligger ved søens sydvestlige bred, godt 2 meter over det
nuværende vandspejl. Man når frem til stedet ved at gå ned til det
arkæologiske udgravningsfelt, hvor danske ærkæologer i disse år er ved
at opmåle og udgrave en stor romersk villa.
Gå ad
grusvejen nærmest søen cirka 100 meter forbi den sydligste del af
udgravningsfeltet. Så finder man på jeres højre hånd en 3 gange 5
meter stor stensat indgang til tunnelen. Der er et ikke-låst
jerngitter for. (Hvis arkæologerne er hjemme, kan I spørge til, hvor
præcis indgangen er, og så vil de kunne udpege en trægruppe, som står
lige foran).
Med pauser
tager turen under jorden mellem en og halvanden time. (Vi var en
gruppe på tre voksne og tre teenagere, og med så stor en gruppe er det
nødvendigt med pauser, for at holde gruppen sammen ved besværlige
passager).
Man
behøver ikke at være superatlet for at komme igennem, men hvis man har
let ved vride om og falde er det ikke sagen at gå igennem tunnelen.
Skoene skal sidde fast på fødderne, og skal kunne tåle vand. Mindst én
lygte per deltager er obligatorisk - en pandelampe er det bedste, og
for ikke at få buler som vi fik, er det en fordel med en hjelm.
De første
200 meter er en test på, om man vil kunne komme under bjerget - Her er
ganske smalt - 0.7 meter og flere passager med højder omkring 1.6
meter. Det bliver ikke værre. For det meste er underlaget OK at gå
på, bortset fra det irriterende stålrør, der gør at man nogle steder
skal gå helt op ad den ene side. De sidste 600 meter er våde. Vand
siver ned ad væggene, og nogle få steder løber det med en dybde af 30
cm i hele gangens bredde. Men på trods af disse ubekvemme forhold er
det en "fed" oplevelse:
Man
fascineres af, at romerne kunne komme gennem bjerget (den er udhugget
fra begge sider - og den snor sig undervejs). Man er glade for, at
Mussolinis ingeniører for hver 10 meter med rød maling har skrevet,
hvor lang vi nu er kommer. Man kigger på de flasker og smågryder disse
ingeniører har efterladt i nicherne. Men først og fremmest betages
man af, at gå midt i et stort bjerg og iagttage de forskellige
vulkanske bjergarter (tuf, bassalt m.m.), som en frådende vulkan har
udgydt for 100 mio. år siden.
Og hvor er
det så rart at komme ud på den anden side! Lyset er blændende, og
ovenpå spændingen inde under jorden, bliver vi afslappede af at kigge
på den frodige Valle Ariccia. Fra tunneludgangen er der ca. 2 km op
til paladset i Ariccia, hvorfra der går bus til Genzano.
Hvis man skal med bil frem til tunneludgangen, er
det ikke så vanskeligt. Der køres over til Aricca og på den store
plads med barokarkitekten Berninis palads og kirke, holdes der til
venstre langs kirken og så følges den smalle gade nedad, nedad. På
vejen ser man den imponerende bro over dalen og helt nede er der en
rundkørsel. I denne kører man trekvart rundt og ud ad Via Appia Antica
ca. 1 km til man når en ny rundkørsel, hvor der i midten er resterne
af en antik brobue. Her kører man lige over og ud af en meget smal
vej, der drejes ad anden vej til højre og denne ender blindt på en
gårdsplads, og så ligger tunneludgangen lige før gårdspladsen et par
meter nede på marken. |