Lej feriehus i Cori GÅ TIL HOME..........

 

Pio XI

Leksikon Pio IX (1792, 1846-1878) pave nr. 255  

> Frascati

> Velletri

Giovanni Mastai-Ferretti – kendt som Pio NoNo – regerede længere end nogen anden pave i historien, hvis man ser bort fra pave S. Pietro, der ifølge traditionen var pave fra 30-67. I hans paveperiode kunne opleve nogle at pavernes største triumfer og største tilbageslag. Han blev ordineret under Pio VII i 1819, ærkebiskop af Spoleto i 1827, biskop i Imola 1832 og kardinal i 1840. Efter et konklave der kun varede 2 dage blev han valgt som efterfølger for den reaktionære Gregorio XVI.

Han viste sig hurtigt som en liberal, frisindet og fremskridtsvenlig pave. Han indledte sit pontificat med et amnesti for alle politiske fanger og landsforviste, blandt de sidste var Mazzini og Garibaldi. Endvidere foretog han en betydelig lempelse af censuren. Dette åbnede sluserne for liberalismen i Italien og til en stærk tilbagegang i pavestolens magt og indflydelse, der fandt sin afslutning, da det nye Italien i 1870 indlemmede byen Rom i kongeriget. I 1848 blev Pio IX grebet af frygt for reformernes konsekvenser, og han ønskede ikke at deltage sammen med kongeriget Sardinien og republikken Venezia i en krig mod Østrig med det formål at fordrive østrigerne fra Italien. Østrig vandt krigen og bevarede magten i Milano.

 

Gariabldi møder Vitt. Emanuelle II

Paven forsøgte at forsvare sin magt, men et folkeligt oprør snigmyrdede pavens første minister og pavestolen blev i sommeren 1848 drevet ud af Rom og søgte tilflugt i Gaeta (1848-1849) hos kong Ferdinand 2. af Begge Sicilier.

Mazzini og Garibaldi kom til Rom og proklame­rede i februar 1949 den romerske republik og ophævelse af pavens verdslige magt. Den nye franske præsident Louis Napoleon Bonaparte (Napoleon III efter et statskup i 1851) sendte et ekspeditionskorps til Rom for at genindsætte paven og jage de radikale ud af byen. Det franske artilleri vandt sejren, Mazzini flygtede til England og Garibaldi fortsatte kampen fra sin fødeby Nice, der på dette tidspunkt hørte til Kongeriget Sardinien. Paven vendte tilbage til

Rom i 1850 og slog ind på en ultra konservativ politik over for de liberale, der ønskede et samlet Italien.

Paven udsteder i 1854 dogmet om Jomfru Marias ubesmittede undfangelse. Over for Palazzo di Spagna er rejst en søjle til minde om dogmets vedtagelse. Samme år genindvies S. Paolo fuori le Mura, der efter branden i 1823 var blevet fuldstændigt restaureret for midler skaffe fra en verdensomspændende indsamling foranlediget af pave Leone XII.

I 1860 rykker piemontesiske tropper ind i Pavestaten og erobrede Umbrien og Marche, så kun Lazio og byen Rom forblev under pavens styre beskyttet af Napoleon III's tropper. Selv om kongeriget Italien med Rom som hovedstad blev udråbt i 1861, så blev det ved ordene, da Fran­krig for at trække de sine tropper ud af Rom krævede at Italien garanterede Roms ukrænkelighed. I 1864 udsteder Pio IX – Quantra Cura - en fordømmelse af liberalismens grundprincipper. I 1867 forsøger Garibaldi endnu engang at erobre Rom, men der landsættes hurtigt franske tropper og Garibaldis fremrykning standses ved Mentana nord for Rom.

På Vatikankoncilet (1869-1870), der var samlet for første gang i 300 år, fik Pio IX vedtaget dogmet om pavens ufejlbarlighed, når han udtaler sig om tro og moral.

Efter 250 års venten blev Rom's fjerde akvadukt "Aqua Pia Antica Marcia" indviet den 11. sept. 1870.

Efter at Frankrig havde trukket sine tropper hjem fra Rom for at de kunne deltage i den fransk-tyske krig gik italienske tropper den 20. september til angreb på Rom. Efter en nærmest symbolsk kamp ved Michelangelos Porta Pia i den Aurelianske bymur overgav pavens styrker sig. Efter en folkeafstemning blev Rom inddraget i det samlede Italien. Paven gik i "fangenskab" i Vatikanet og Vittorio Emanuele II flyttede ind i Quirinalpaladset. I en bandrulle "Non expedice" fra 1874 forbyder Pio IX alle rettroende katolikker at deltage i det offentlige liv i Italien. Dette forbud var gældende indtil 1929.

Porta Pia med mindesmærket for sejren i 1870

Paven havde givet udtryk for et ønske om at blive begravet i S. Maria Maggiore, men det nye verdslige bystyre afviste det under henvisning til den sundhedsrisiko, som man mente, at det ville fremyde. Pio IX bestemte så, at han ville gravlægges i den mest ydmyge basilika uden for Roms mure S. Lorenzo fuori le Mura. Her meddeler gravindskriften lakonisk: "Ossa et cineres Pii Papae IX", Pave Pio IX's knogler og støv.
HOME

Vil du vide mere.....  så ring 8643 9000 -eller email@cori.dk

TOP

SITEMAP

 

 

HOME.

SITEMAP.

Lej feriehus nær Rom - vil du vide mere.....  så ring  40 78 39 00  -eller email@lazio.dk

VALUTAOMREGNER    VEJFINDER    VEJRET    FLYBAGAGEREGLER    LEJ BIL    KALENDER    FORSIKRING


..TOP